Ordbog
Ord, du møder, når du bruger AI, forklaret med almindelige ord. Er du ny, så start med ordene herunder. I den fulde liste står de mere tekniske ord for sig selv til sidst.
Start med disse
AI-program
Også kaldet AI-værktøj, AI-tjeneste
Et program eller en app, hvor du skriver til en AI og får et svar tilbage. Kendte eksempler er ChatGPT, Microsoft Copilot, Google Gemini og Claude. Mange af dem kan bruges på en hjemmeside på computeren eller som app på telefonen.
Chat
En samtale på skrift med et AI-program. Du skriver en besked i skrivefeltet og sender den. Programmet svarer, og du kan skrive igen og bede om ændringer, ligesom når du skriver sms med en person.
Falsk besked
Også kaldet Phishing
En mail, sms eller anden besked, der lader, som om den kommer fra fx banken, et fragtfirma eller en kollega. Målet er at få dig til at klikke på et link, give en kode eller betale. Med AI er det let at skrive den slags beskeder uden stavefejl.
Gratis udgave
Mange AI-programmer kan bruges gratis, når du har oprettet en konto. Den gratis udgave har ofte en grænse for, hvor meget du kan bruge den hver dag. Reglerne for, hvad firmaet må gøre med det, du skriver, kan også være andre end i en betalt udgave. Læs reglerne, før du skriver noget om dit arbejde.
Kunstig intelligens
Også kaldet AI
Programmer, der kan løse opgaver, som før krævede et menneske, fx at forstå et spørgsmål og skrive et svar. Tænk på din telefon, der foreslår det næste ord, når du skriver en sms. AI-programmer som ChatGPT gætter også det næste ord ud fra sammenhængen, men de har lært af enorme mængder tekst og kan skrive hele svar. Eksempel: Du skriver »Skriv en kort besked til mine kolleger om, at vi lukker kl. 16 på fredag«, og programmet skriver beskeden. Læs altid svaret. Det lyder tit rigtigt, også når det er forkert.
Opdigtet svar
Også kaldet Hallucination
Når et AI-program skriver noget, der lyder rigtigt, men som er forkert eller ikke findes. Det kan være et forkert tal, en lov, der ikke findes, eller et link, der ikke virker. Programmet siger ikke selv, at det har gættet. Derfor skal du tjekke vigtige oplysninger.
Personoplysninger
Alle oplysninger, der kan vise, hvem en person er. Det er fx navn, cpr-nummer, telefonnummer og adresse. I en lille by kan også en arbejdsplads, en bil eller en bestemt hændelse være nok til, at andre ved, hvem det er. Skriv ikke oplysninger, der kan vise, hvem det handler om, ind i et AI-program. Det er for eksempel navne, CPR-numre, telefonnumre, adresser og sager om bestemte personer. Lad AI skrive med felter som [navn] eller [ansvarlig], og sæt selv navnene på bagefter. I små samfund kan også stilling, by og alder vise, hvem det er. Der er én undtagelse. Arbejdspladsen kan have afklaret reglerne og lavet en skriftlig aftale med firmaet bag programmet. Den aftale hedder en databehandleraftale. Så må I bruge den godkendte konto til det, aftalen dækker. Er du i tvivl, så lad være.
Prompt
Også kaldet Besked til AI
Det, du skriver til et AI-program. Det kan være et spørgsmål, en opgave eller en tekst, du vil have hjælp til. Jo tydeligere du skriver, hvad du vil have, jo bedre bliver svaret som regel. På siden Færdige beskeder til AI finder du beskeder, du kan kopiere.
Alle ord
53 ord
Ord til hverdagen
- Abonnement
- En aftale om at betale et fast beløb hver måned eller hvert år for at bruge et program. Aftalen fortsætter, til du selv opsiger den. Mange AI-programmer har både en gratis udgave og en betalt udgave med abonnement.
- Afbestillingslink
- Et link i en mail eller sms om en booking. Kunden trykker på linket og kan selv aflyse sin tid uden at ringe.
- AI-agentOgså kaldet Agent
- Et AI-program, der selv gør flere ting i træk for at løse en opgave. Det kan for eksempel læse en mail, finde svaret i en mappe og skrive et udkast. Du eller arbejdspladsen bestemmer, hvad det må gøre uden at spørge først.
- AI-programOgså kaldet AI-værktøj, AI-tjeneste
- Et program eller en app, hvor du skriver til en AI og får et svar tilbage. Kendte eksempler er ChatGPT, Microsoft Copilot, Google Gemini og Claude. Mange af dem kan bruges på en hjemmeside på computeren eller som app på telefonen.
- Anonymisering
- At ændre oplysninger, så ingen kan se, hvem de handler om. I en lille by er det ikke nok at fjerne navnet. En stilling, en bil eller et sted kan også vise, hvem det er.
- AssistentOgså kaldet AI-assistent
- En chatbot med faste regler og en bestemt opgave. Den kan ofte læse udvalgte dokumenter, for eksempel jeres personalehåndbog, og svare ud fra dem. Ordet bruges også om almindelige AI-programmer som Copilot. Firmaerne bruger ordet forskelligt, så spørg altid, hvad assistenten kan.
- Automatisering
- At lade et program gøre en fast række opgaver, som et menneske ellers gør. For eksempel at sende den samme mail hver fredag. AI kan være en del af det.
- Chat
- En samtale på skrift med et AI-program. Du skriver en besked i skrivefeltet og sender den. Programmet svarer, og du kan skrive igen og bede om ændringer, ligesom når du skriver sms med en person.
- ChatGPT WorkOgså kaldet Work
- Den del af ChatGPT, der kan klare en opgave i flere trin, for eksempel lave et regneark eller en rapport. Du vælger mellem Chat og Work i ChatGPT. Work kræver som regel et betalt abonnement. Den afløste funktionen ChatGPT agent.
- Chatbot
- Et program, du kan skrive eller tale med, som om det var en person. Mange hjemmesider har en chatbot, der svarer på spørgsmål fra kunder. De fleste nye chatbots bruger en sprogmodel.
- CopilotOgså kaldet Microsoft Copilot
- Navnet på Microsofts AI-program. Det findes i en gratis udgave og i betalte udgaver. Nogle udgaver er bygget ind i fx Word, Outlook og Teams. Hvad du kan bruge, afhænger af, hvilken udgave du eller arbejdspladsen har.
- CoworkOgså kaldet Claude Cowork, Copilot Cowork
- Navnet på agent-funktionen i både Claude og Microsoft Copilot. Claude Cowork og Copilot Cowork kan klare en opgave i flere trin, for eksempel lave dokumenter og regneark. De kræver begge en betalt udgave. Det er to forskellige produkter fra to forskellige firmaer.
- Databehandleraftale
- En skriftlig aftale mellem din arbejdsplads og et firma, der behandler oplysninger om personer for jer. Aftalen siger, hvad firmaet må og ikke må gøre med oplysningerne. Spørg, om der er sådan en aftale, før du bruger et AI-program til oplysninger om personer.
- Falsk beskedOgså kaldet Phishing
- En mail, sms eller anden besked, der lader, som om den kommer fra fx banken, et fragtfirma eller en kollega. Målet er at få dig til at klikke på et link, give en kode eller betale. Med AI er det let at skrive den slags beskeder uden stavefejl.
- Falsk video eller stemmeOgså kaldet Deepfake
- Et billede, en video eller en lydoptagelse, der er lavet med AI, så den ligner eller lyder som en rigtig person. For eksempel et opkald, hvor stemmen lyder som din chef, der beder om en hurtig betaling. Læg på, og ring tilbage på et nummer, du kender.
- Faste instruktionerOgså kaldet Custom instructions
- Et felt i et AI-programs indstillinger, hvor du selv skriver det, programmet skal vide i hver samtale. For eksempel hvem du er, og hvordan du vil have svar. Du kan selv se og rette det, du har skrevet. Det er ikke det samme som en systemprompt.
- Generativ AI
- AI, der laver nyt indhold, fx tekst, billeder, lyd eller kode, ud fra det, du beder om. ChatGPT og de andre AI-programmer, som denne side handler om, er generativ AI.
- Gratis udgave
- Mange AI-programmer kan bruges gratis, når du har oprettet en konto. Den gratis udgave har ofte en grænse for, hvor meget du kan bruge den hver dag. Reglerne for, hvad firmaet må gøre med det, du skriver, kan også være andre end i en betalt udgave. Læs reglerne, før du skriver noget om dit arbejde.
- HuskefunktionOgså kaldet Memory, hukommelse
- En funktion i nogle AI-programmer, hvor programmet gemmer ting om dig fra én samtale og bruger dem i de næste samtaler. Det kan fx være, hvad du arbejder med, eller hvordan du gerne vil have svar. I nogle programmer er den slået til fra start. Du kan ofte se, hvad programmet har gemt, og slå funktionen fra i indstillingerne. Tjek det, hvis du bruger programmet til arbejde.
- Konto og loginOgså kaldet Login, profil
- En konto er din egen adgang til et program. Du opretter den typisk med din mail og en adgangskode. At logge ind betyder, at du skriver mail og adgangskode, så programmet ved, at det er dig. Brug en adgangskode, du ikke bruger andre steder.
- Kunstig intelligensOgså kaldet AI
- Programmer, der kan løse opgaver, som før krævede et menneske, fx at forstå et spørgsmål og skrive et svar. Tænk på din telefon, der foreslår det næste ord, når du skriver en sms. AI-programmer som ChatGPT gætter også det næste ord ud fra sammenhængen, men de har lært af enorme mængder tekst og kan skrive hele svar. Eksempel: Du skriver »Skriv en kort besked til mine kolleger om, at vi lukker kl. 16 på fredag«, og programmet skriver beskeden. Læs altid svaret. Det lyder tit rigtigt, også når det er forkert.
- Licens
- En ret til at bruge et program på bestemte vilkår. Den bliver ofte købt til én person ad gangen. Har din arbejdsplads købt en licens til dig, bruger du programmet under arbejdspladsens aftale. Også når du bruger et program gratis, sker det under vilkår, som du siger ja til, når du opretter en konto. Vilkårene siger fx, hvad firmaet må gøre med det, du skriver.
- Menneskelig godkendelseOgså kaldet Human in the loop
- Et menneske ser AI-programmets forslag og siger ja eller nej, før noget bliver sendt eller ændret. For eksempel læser du et udkast til et svar, før det går til kunden.
- Midlertidig chatOgså kaldet Temporary chat, inkognito-chat
- En slags samtale, som nogle AI-programmer har. Programmet gemmer den ikke i din liste over samtaler, og huskefunktionen bruger den ikke. Firmaet bag programmet kan stadig gemme samtalen i en periode. Læs i programmets regler, hvor længe. En midlertidig chat gør det ikke i orden at skrive personoplysninger ind.
- Opdigtet svarOgså kaldet Hallucination
- Når et AI-program skriver noget, der lyder rigtigt, men som er forkert eller ikke findes. Det kan være et forkert tal, en lov, der ikke findes, eller et link, der ikke virker. Programmet siger ikke selv, at det har gættet. Derfor skal du tjekke vigtige oplysninger.
- Personoplysninger
- Alle oplysninger, der kan vise, hvem en person er. Det er fx navn, cpr-nummer, telefonnummer og adresse. I en lille by kan også en arbejdsplads, en bil eller en bestemt hændelse være nok til, at andre ved, hvem det er. Skriv ikke oplysninger, der kan vise, hvem det handler om, ind i et AI-program. Det er for eksempel navne, CPR-numre, telefonnumre, adresser og sager om bestemte personer. Lad AI skrive med felter som [navn] eller [ansvarlig], og sæt selv navnene på bagefter. I små samfund kan også stilling, by og alder vise, hvem det er. Der er én undtagelse. Arbejdspladsen kan have afklaret reglerne og lavet en skriftlig aftale med firmaet bag programmet. Den aftale hedder en databehandleraftale. Så må I bruge den godkendte konto til det, aftalen dækker. Er du i tvivl, så lad være.
- PilotforløbOgså kaldet Pilot
- Et lille forsøg, hvor få personer prøver én opgave med AI i en fast periode. Til sidst beslutter I, om I vil fortsætte, ændre noget eller stoppe.
- PromptOgså kaldet Besked til AI
- Det, du skriver til et AI-program. Det kan være et spørgsmål, en opgave eller en tekst, du vil have hjælp til. Jo tydeligere du skriver, hvad du vil have, jo bedre bliver svaret som regel. På siden Færdige beskeder til AI finder du beskeder, du kan kopiere.
- ProjektOgså kaldet Projects
- Et sted i et AI-program, hvor du samler samtaler, filer og faste instruktioner om det samme emne. Så skal du ikke forklare det hele forfra i hver ny samtale. ChatGPT og Claude kalder det projekter.
- Research-funktionOgså kaldet Deep research
- En funktion i nogle AI-programmer, der søger mange steder på internettet og skriver en længere rapport med kilder. Den tager typisk flere minutter. Åbn altid kilderne, og tjek, at de siger det, rapporten påstår.
- Tale til tekstOgså kaldet Transskription
- Når et program laver tale om til skrevet tekst, fx en lydoptagelse fra et møde. Tjek navne, steder og tal, for dem kan programmet høre forkert. Alle, der bliver optaget, skal vide det.
- TotrinsbekræftelseOgså kaldet Tofaktorgodkendelse, 2FA, MFA
- En ekstra sikring, når du logger ind. Ud over adgangskoden skal du også bruge en kode fra en sms eller en app på telefonen. Så er det meget sværere for andre at komme ind på din konto, også selv om de kender din adgangskode. Slå det til, hvor du kan.
- VidensgrænseOgså kaldet Knowledge cutoff
- Den dato, hvor AI-programmets træningsdata slutter. Det, der er sket efter den dato, kender programmet ikke, medmindre det kan søge på internettet.
Mere tekniske ord
Dem kan du springe over i starten. Du får brug for dem, når I vil bygge noget selv eller læse mere om, hvordan AI virker.
- AI-modelOgså kaldet Model
- Den del af et AI-program, der laver svarene. Modellen er lavet ud fra meget store mængder eksempler. Et AI-program kan bruge én eller flere modeller. En sprogmodel er en AI-model, der arbejder med tekst.
- BrowserOgså kaldet Webbrowser
- Det program på computeren eller telefonen, som du bruger til at åbne hjemmesider. Eksempler er Edge, Chrome og Safari.
- DomæneOgså kaldet Domænenavn
- Adressen på en hjemmeside, fx det, der står efter www. Det bruges også i mailadresser efter @. Et domæne lejes for en periode ad gangen. Bliver det ikke fornyet, holder hjemmesiden og mails på adressen op med at virke.
- FinjusteringOgså kaldet Fine-tuning
- At lære en færdig AI-model mere ved at give den mange eksempler, så den bliver bedre til én bestemt slags opgave. Det er sjældent det første, du har brug for.
- Flere slags indholdOgså kaldet Multimodal
- Et AI-program, der kan arbejde med mere end tekst. Det kan for eksempel læse et billede af en kvittering eller lytte til en lydoptagelse.
- Forbindelse mellem programmerOgså kaldet API
- En teknisk måde, hvor to programmer taler direkte sammen uden et menneske. For eksempel kan et kassesystem sende en opgave til et AI-program og få svaret tilbage, uden at nogen åbner en chat.
- HostingOgså kaldet Webhotel
- At en hjemmeside eller et program ligger på en server, så andre kan bruge det over internettet. Som regel betaler man et firma for hostingen, fx hver måned eller hvert år.
- Kildesystem
- Det sted, hvor de rigtige tal og oplysninger ligger, fx kassesystemet, bogføringen eller kundekartoteket. Når AI giver dig et tal, tjekker du det i kildesystemet.
- KontekstvindueOgså kaldet Context window, plads i samtalen
- Hvor meget tekst et AI-program kan have med på én gang i én samtale. Det gælder både det, du skriver, og programmets svar. Bliver samtalen meget lang, kan programmet glemme det, der stod i starten. Start derfor en ny samtale, når du skifter emne. Det er ikke det samme som huskefunktionen, som nogle programmer har på tværs af samtaler.
- LogOgså kaldet Logbog
- En liste, som et program selv fører over, hvad der er sket og hvornår. Den kan fx vise, hvem der har logget ind, og hvad der er skrevet til et AI-program. Den bruges til at finde fejl og til at se, hvem der har gjort hvad.
- Lokal model
- Et AI-program, der kører på din egen computer eller på jeres egen server i stedet for hos et firma på internettet. Oplysningerne bliver hos jer, og det kan virke uden internet. Til gengæld er det som regel mindre godt end de store AI-programmer.
- MaskinlæringOgså kaldet Machine learning
- En måde at lave programmer på, hvor programmet lærer af mange eksempler i stedet for at følge regler, som et menneske har skrevet. Et spamfilter, der lærer at kende uønskede mails, er et eksempel.
- Pseudonymisering
- At skifte navne og numre ud med koder, fx »Kunde 1« i stedet for et navn. Den, der har listen over koderne, kan se, hvem det er. Listen skal gemmes et andet sted. Oplysningerne er stadig personoplysninger. I et lille samfund kan man ofte regne ud, hvem det er, ud fra resten af teksten.
- Server
- En computer, der står et andet sted og kører programmer eller gemmer oplysninger for mange brugere over internettet. Når du bruger et AI-program, sker arbejdet som regel på firmaets servere og ikke på din egen computer.
- Skjulte ordrer i tekstOgså kaldet Prompt injection
- Tekst i en mail, et dokument eller på en hjemmeside, som er skrevet for at narre et AI-program. Teksten prøver at få programmet til at gøre noget andet, end du har bedt om, fx at sende oplysninger videre.
- SprogmodelOgså kaldet LLM, stor sprogmodel
- Den slags AI-model, der ligger bag de fleste AI-programmer, der skriver tekst. Den gætter det næste ord ud fra sammenhængen og det, den har lært af store mængder tekst. Sådan bygger den svaret op, ord for ord. Derfor kan et svar lyde rigtigt og alligevel være forkert.
- SystempromptOgså kaldet System prompt
- Skjulte instruktioner, som firmaet bag et AI-program eller en chatbot har skrevet. De fortæller programmet, hvordan det skal svare. Du kan som regel ikke se dem. For eksempel kan en chatbot på en hjemmeside have fået at vide, at den kun må svare på spørgsmål om butikken. Det er ikke det samme som faste instruktioner, som du selv skriver.
- Søgning i egne dokumenterOgså kaldet RAG
- AI-programmet finder først de rigtige afsnit i jeres egne papirer, fx en personalehåndbog, og svarer derefter ud fra dem. Så kan programmet også vise, hvor svaret står.
- TekststykkeOgså kaldet Token (flertal: tokens)
- Den lille bid tekst, et AI-program regner i. Et tekststykke er ofte et kort ord eller en del af et ord. Grænser for, hvor meget du kan skrive, bliver tit målt i tekststykker.
- Træningsdata
- Den tekst og de andre oplysninger, som et AI-program har lært af. Det, der ikke var med, kender programmet ikke, medmindre du selv giver det oplysningerne i samtalen.