Gratis at bruge Guides, færdige beskeder og ordbog. Du skal ikke logge ind.

AI GREENLAND
Alle guides

Hvad må I skrive ind i et AI-program?

Du får tre spørgsmål, som hjælper dig med at vælge, hvad du må kopiere ind i et AI-program. Hvilke oplysninger er det? Hvor ender de? Og hvem har sagt ja?

Kort om guiden

Hvem spørger I?

Er du i tvivl, så spørg, før du kopierer noget ind:

  • I en virksomhed: ejeren. I et advokat- eller revisionsfirma kan det også være en partner, altså en af ejerne.
  • I en kommune: din chef eller den, der har ansvaret for persondata.
  • I en forening: bestyrelsen.

Er du selv ejer, eller sidder du i bestyrelsen, er det jer, der skal finde svaret. Læs først vejledningerne på Datatilsynets hjemmeside. Er I stadig i tvivl, så spørg jeres brancheorganisation eller en advokat.

Tavshedspligt: klienter, patienter og borgere

Nogle fag har tavshedspligt. Det betyder, at man ikke må fortælle andre det, man får at vide om sine klienter, patienter eller borgere. Det gælder for eksempel advokater, revisorer, sundhedspersonale og mange ansatte i kommuner.

Skriv ikke materiale om klienter, patienter eller borgere ind i et AI-program, før alt dette er på plads:

  • Reglerne for jeres fag tillader det.
  • Jeres aftaler med klienterne tillader det.
  • I har en databehandleraftale med firmaet bag AI-programmet.
  • I bruger en konto, som arbejdspladsen ejer og har godkendt til det.

Spørg jeres brancheorganisation. Det er den organisation, der samler virksomheder eller ansatte i jeres fag. Den kan ofte fortælle, hvad der gælder for jer.

Sortér oplysningerne

Oplysninger om personer kaldes også personoplysninger. Det er alt, der kan føre tilbage til en bestemt person. En medlemsliste med navne og adresser er personoplysninger. Det er en gæsteliste eller en sag om en borger også.

SlagsEksemplerMå vi bruge det?
OffentligtTekst fra jeres hjemmeside, en rapport, I har offentliggjortJa
InterntVejledninger, udkast, mødenoter uden oplysninger om personerJa, men kun i det AI-program, arbejdspladsen har valgt. I en lille virksomhed vælger ejeren. I en forening vælger bestyrelsen
FortroligtKontrakter, aftaler, bestyrelsesreferater, interne tal, I ikke vil deleKun på arbejdspladsens konto, og kun hvis den, der har ansvaret, har sagt ja. Aldrig på en privat konto
PersonoplysningerNavne, CPR-numre, helbred, kundesager, sager om ansatte, medlemslisterIkke endnu. Først når I har afklaret reglerne og har en databehandleraftale med firmaet bag programmet. Så må I bruge den godkendte konto til det, aftalen dækker

Samlede tal uden navne er som regel ikke personoplysninger. En kasserer må for eksempel gerne bruge kontingent i alt og de største udgifter.

Fjern det følsomme fra teksten

  1. Fjern navne

    Skriv en rolle eller et felt i stedet: kunden, gæsten, leverandøren, [navn] eller [ansvarlig]. Sæt selv navnene på bagefter.

  2. Fjern numre

    CPR-numre, kundenumre, telefonnumre, adresser og nummerplader.

  3. Fjern det, der peger på én person

    I et lille samfund kan stilling, by og alder være nok til, at andre ved, hvem det er.

  4. Læs teksten, før du kopierer den ind

    Se særligt efter navne nederst i mails, i navne på filer og i beskeder, der er citeret.

Find ud af, hvor oplysningerne ender

Reglerne er forskellige fra program til program. De kan også være forskellige for den gratis udgave og den betalte udgave til virksomheder. Den betalte udgave kaldes tit erhvervsudgaven.

Find svar på disse spørgsmål i vilkårene hos firmaet bag programmet:

  • Bruger firmaet det, I skriver, til at forbedre programmet? Kan I slå det fra?
  • Hvor længe bliver samtalerne gemt, og hvem i firmaet kan se dem?
  • I hvilket land bliver oplysningerne behandlet og gemt?
  • Kan I lave en skriftlig aftale med firmaet om, hvordan de passer på jeres oplysninger? Den aftale hedder en databehandleraftale.

Kan I ikke finde svarene? Så skriv kun tekster ind, som alle gerne må læse. For eksempel tekster fra jeres egen hjemmeside.

Hvilke regler gælder i Grønland?

GDPR er EU's regler om personoplysninger. GDPR gælder ikke direkte i Grønland.

I Grønland gælder den danske persondatalov fra 2000. Den gælder i Grønland gennem en kongelig anordning. En kongelig anordning er en særlig regel, som sætter en dansk lov i kraft i Grønland.

Datatilsynet fører tilsyn. Det betyder, at Datatilsynet kontrollerer, at reglerne bliver overholdt. Datatilsynets vejledninger er et godt første sted at læse. Mange af dem handler om EU-reglerne, GDPR, så vælg dem, der gælder Grønland. Læs dem, før I spørger en advokat.

Mange AI-firmaer behandler oplysninger uden for Grønland og uden for EU. Skal oplysninger om personer sendes til et land uden for EU og rigsfællesskabet, for eksempel USA, kræver det som regel et særligt grundlag. Få det afklaret, før I bruger et AI-program til personoplysninger. Afsnittet "Find ud af, hvor oplysningerne ender" hjælper jer.

Skriv reglerne ned

Skriv de vigtigste regler ned, og giv dem til alle, der bruger AI-programmet. I en forening kan bestyrelsen vedtage dem. Guiden "AI-retningslinjer på én side" har et udkast, I kan rette til.

Tjekliste

Afkrydsningen gemmes ikke, når du forlader siden.

Guiden er generel vejledning. Den erstatter ikke rådgivning om jeres konkrete situation.

Næste guide AI-retningslinjer på én side